Arrangementer
2026.04.30
Bestil din billet her: https://manage.tickethero.dk/organizer/teater-x-perimentet-vungaalborg/event/morkemaend/widget Der er 50 pladser pr. aften.
Teater Med KaNt inviterer dig indenfor i et univers og et system bygget af dig, mennesket…
I “Mørkemænd" undersøger vi hvad der sker, når vi i nysgerrighed åbner skærmen og tilbydes alt det vi længes efter. - når vi higer efter kærlighed, at blive set, hørt og forstået… når vi i afmagt, ensomhed, nysgerrighed og til tider nød, vælger at bruge tiden online, uden egentlig at vide hvem vi kommunikerer med - for her er du blot data, en algoritme, en vare…
Hvordan håndterer vi følelser når følelsesregisteret er ødelagt? Hvordan håndterer vi, mennesket, hverdagens trommerum og gentagelser, hvis gentagelserne og mønstrene er forudbestemte… Kan vi bryde med mønstrene og opnå et liv med selvbestemmelse?
Hvad sker der når de, mørkemændene tager over, og systemet trænger til en reboot? Crasher vi til ugenkendelighed, eller er det muligt at rejse sig i fællesskab, mod det vi sammen har skabt… systemet?
MANIFEST
“Vi placerer dig ikke i dit liv – men i vores system.
Det, I kalder kærlighed, begynder som registrering.
Det, der kan håndteres, bliver sjældent helbredt.
Systemer er bygget til gentagelser – ikke til opbrud.
For systemer kan ikke stoppe af sig selv, kun mennesket kan.”
Forestillingen er skrevet på baggrund af snakke og brainstorms med de unge skuespillere, om det der sker i verden, og det der fylder i et ungdomsliv.
Bestil din billet her - Mørkemænd
OBS: Der bruges røg og Stroboskop-lys i forestillingen.
Forestillingen starter klokken 18.30, kom gerne i god tid, der kan købes kaffe og sodavand i baren. - Forestillingen varer ca. 1.5 time.
Vi glæder os meget til at se jer!
De bedste hilsner
På vegne af Teater X-Perimentet ved UngAalborg
Henriette Rise