+45 93 52 09 00 // rkw-skole@aalborg.dk

Grundlovsfesten Billet / 05.06.2026

Arrangementer

2026.06.05

Endnu en gang holder UngAalborg den fedeste ungdomsfestival i Karolinelund. Det bliver en dag, hvor vi fejrer demokratiet og hylder unges stemmer med sjove aktiviteter, workshops, konkurrencer, snacks- og madboder - og selvfølgelig FEDE koncerter!

Tid og sted
Fredag den 05. juni 2026
Kl. 12.00 - 18.00
Karolinelund
Aldersgrænse
Fra 13 år til 19 år og 12 måneder. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Pris
30 kr.
Antal ledige pladser
Der er 987 pladser tilbage.

Beskrivelse

UngAalborg inviterer igen i år til kæmpe fest i Karolinelund. Festen er planlagt og formet i samarbejde med unge frivillige, som har været med til at sikre, at dagen byder på de fedeste aktiviteter, de lækreste madboder og det sejeste sceneprogram! 

Vi fejrer unges stemmer - og ikke mindst Aalborg Ungebyråd, som bliver udnævnt på festivalen af borgmester Lasse Frimand Jensen. 

Du husker måske festivalen fra sidste år, da dagen kulminerede med APHACA på scenen. 

I år kan du igen opleve en masse fede artister - bl.a. Ella Augusta, kendt for kæmpehittet “Første Dag” med Benjamin Hav. Flere artister bliver løbende annonceret her og på vores sociale medier.

Datoen er fredag d. 5. juni, og pladsen er åben fra kl. 12.00-18.00. Er du i god tid med tilmelding, koster billetten kun 30 kr. Sidste år blev der udsolgt, så husk at købe din billet i god tid.

 

Hvad er Grundlovsfesten? 

En én-dags ungdomsfestival i Karolinelund arrangeret af UngAalborg for unge i Aalborg Kommune mellem 13-19 år. På dagen kan du opleve:

- et kæmpe aktivitetsområde med boder, konkurrencer, lege m.m. 

- udnævnelse af det nye ungebyråd og en tak til det afgående

- to scener med musik, taler og performances 

- syyygt lækre madboder

- trygge rammer, glade vagter og opsyn både på og omkring pladsen

- vi er naturligvis et alkohol- og nikotinfrit arrangement

 

Program (bliver løbende opdateret):

Kl. 12.00-13.00  Pladsen åbner (fra kl. 13.00 kan man ikke længere komme ind, og går man ud fra pladsen, kan man altså ikke komme ind igen)

Kl. 12.30-18.00 Aktiviteter, musik, snack- og madboder, workshops, sport, overraskelser, taler fra ungebyråd, koncerter, osv. 

Kl. 18.00 Tak for i dag - Pladsen lukker

 

Vi håber...

at I er i feststemning, og at I er klar på at deltage i festivalen og ikke mindst i et fællesskab med andre unge på tværs af byer, skoler og interesser. 

at I vil holde øje med begivenheden Grundlovsfesten 2026 på Facebook og følge UngAalborg på Instagram - der vil her løbende komme flere informationer om festivalen. 

at I vil stille op til Aalborg Ungebyråd, hvis I har noget på hjertet og vil gøre en forskel for andre unge. Man kan læse mere her: https://aalborgungebyraad.dk/ 

 

Vigtigt at vide:

For at kunne deltage i dette arrangement skal du gå i skole eller/og bo i Aalborg Kommune. 

Festivalen er alkohol- og nikotinfri. Overtrædes dette, kan du ikke deltage i festivalen.

Man må ikke medbringe sine egne drikkevarer til festivalen, men man må tage en tom drikkedunk med. Vi har en vandautomat til fri afbenyttelse på pladsen. 

Vi har hegnsvagter og et privat vagtværn, som holder opsyn i arealerne og uden for festpladsen.

Politiet og SSP er også i området omkring Karolinelund før, under og efter kl. 18.00, hvor festen slutter, så alle unge kan føle sig trygge under hele arrangementet og på vej hjem. Vi er mange voksne på pladsen, som er klar til at hjælpe og lytte.

Vi glæder os til en fed dag med lækker musik, sjove aktiviteter og pivgod stemning.  

 

Vi håber vi ses!
- UngAalborg 

 

(Støttet af Erasmus+)

 


Andre hold i samme kategori