+45 93 52 09 00 // rkw-skole@aalborg.dk

Teater med KaNt! - For Nye og Let-Øvede

Teater, Performance og Scenekunst

Spil Teater på det skarpeste Ungdomsteater i Aalborg. Bliv en del af Aalborgs stærkeste teater fællesskab for unge mellem 13 og 25. "Teater X-Perimentet" på Blok X i Karolinelund. Måske du drømmer om at blive skuespiller, måske du gerne vil arbejde med dig selv, og få redskaber indenfor præsentationsteknik og kropsforståelse, måske drømmer du om at være en del af et kunstnerisk fællesskab for unge. -Kan du nikke ja til en af ovenstående, så er et af Teater X-perimentets hold helt sikkert lige noget for dig!

Teater X-Perimentets “Teater med KaNt” er holdet hvor du kan få lov til at prøve dig selv af indenfor skuespillerfaget, om du er helt Ny eller har lavet Teater før! Holdet er for dig der brænder for det at lave teater - dig der synes, at det at lave forestillinger er super fedt, og som har lyst til at arbejde med dig selv, i fællesskab med andre unge. “Teater med KaNt” er holdet hvor alt kan ske - og forestillinger kan være store som små, men altid med KaNt - og noget på hjertet!

Tid og sted
Alle Tirsdage klokken 16.00 - 19.00
+ Enkelte weekender.

Sted: Blok X - I Karolinelund
OBS: Der skal forventes ekstra prøvetider i forbindelse med opløb og forestillinger.
Aldersgrænse
Fra 13 år til 25 år og 12 måneder. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Holdet er fyldt.

Ledige pladser på venteliste
10

Beskrivelse

På Teater Med KanT: 

  • Lærer du hvordan man bruger kroppen og stemmen som værktøj, når vi formidler karakterer og deres historier på scenegulvet. 
  • Du får kendskab til dramatik, og hvad det vil sige at lave en teaterproduktion. 
  • Får du en forståelse for den sceniske opbygning, manuskript og analyse heraf, samt opbygning af dramatiske tekster.

På “Teater Med KaNt” stiler vi efter at bruge det vi lærer i praksis, hvilket betyder at vi er et producerende teater hold, der laver forestillinger! Sammen kaster vi os ud i forskellige projekter - og arbejder intenst mod det mål vi sætter os for.

Holdet er for:

  • Alle, der har lyst til at lave teater i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi skal kunne stole på hinanden
  • Alle der gerne vil blive endnu bedre til at stå på en scene
  • Alle der gerne vil lave teater på et skarpt niveau, og som ved at det er brændende vigtigt, at man møder op til de aftalte prøvegange, da vi er afhængige af hinanden.

Holdet vil være en god blanding af dig der aldrig har lavet teater før, og dig der har lavet teter før, og derfor ikke er bange for at gå forrest1 Alle kan lære af hinanden, og alle har noget at give fra sig!

Ses vi?

OBS: Vi stiler efter at lave minimum 2 forestillinger om året, og er vi endnu vildere sammen, så måske 3!


Andre hold i samme kategori