+45 93 52 09 00 // rkw-skole@aalborg.dk

De Unge Kunst-Kritikere

Teater, Performance og Scenekunst

Det skarpeste Ungdomsteater i Aalborg. Bliv en del af Aalborgs stærkeste Teater fællesskab for unge mellem 13 og 25. "Teater X-Perimentet" på Blok X i Karolinelund. Måske du drømmer om at blive skuespiller, måske du gerne vil arbejde med dig selv, og få redskaber indenfor præsentationsteknik og kropsforståelse, måske drømmer du om at være en del af et kunstnerisk fællesskab for unge. Måske du har en projektmager eller kaospilot i maven?. -Kan du nikke ja til en af ovenstående, så er et af Teater X-perimentets hold helt sikkert lige noget for dig! Ungdoms-teater og Kunstneriske fællesskaber i Aalborg med Kant og ikke mindst Niveau.

Drømmer du om at blive en del af et stærkt fællesskab hvor Kunst og Kultur er omdrejningspunktet for gode debatter? Elsker du at se og diskutere kunst og kultur? Er du klar på at blive en af de unge stemmer i dob. A, som giver din mening og skarpe anmeldelser videre til andre unge i Aalborg? Så meld dig ind på holdet " De unge Kunst-Kritikere"

Tid og sted
1. Fredag i måneden
klokken 17.00 - 20.00 (Ved arrangementer ude i byrummet aftales mødetiden - og stedet, løbende)
Blok X - Som udgangspunkt
Aldersgrænse
Fra 15 år til 25 år.
Pris
Der kan enkelte gange forekomme en egenbetaling, dette vil dog meldes ud i god tid.
Antal ledige pladser
Der er 14 pladser tilbage.

Beskrivelse

De unge Kunst-Kritikere er et hold der tager udgangspunkt i det der sker i Aalborg, og omegn, på den kunstneriske og kulturelle scene. Sammen oplever vi, og diskuterer og debattere efterfølgende vores individuelle oplevelser. Vores store opgave er dernæst at videreformidle dette til andre unge.

Sammen kaster vi os ud i det at opleve og forstå kunsten og kulturen sammen, på det brede plan.

Det kan være alt fra:

  • At læse en bog sammen, diskuterer indholdet og lave en anmeldelse af den til andre unge.
  • Tage i teateret sammen og anmelde en forestilling, eller performance
  • Tage på kunstmuseet og se en udstilling
  • Tage på galleri-udstillinger og streetart ture i byrummet
  • Tage til koncerter, og opleve en bred palette af forskellige lyduniverser
  • Og alt muligt andet der lige fanger vores fælles opmærksomhed. 

Sammen skaber vi en bredere forståelse for det der sker på den kunstneriske og kulturelle scene, og fordyber os i emner, som vi efterfølgende formidler til andre unge i byen - dette via medier som podcast, radio, en klumme i avisen, etc. 


Andre hold i samme kategori